Syltning er en ældgammel konserveringsform, som ikke bruges så meget mere privat - især ikke i byerne, hvor det også kan være vanskeligt at skaffe råvarerne. På landet, derimod, er der stadig en del, der gemmer havens gode frugter, bær og grønsager på denne måde.

For nogle år siden lavede jeg som sædvanligt en masse syltesager, både surt og sødt, fordi jeg ikke kan holde ud at se frugt og grønt gå til spilde. Som sædvanligt havde jeg også svært ved at bruge det hele selv - vi er kun to voksne i husholdningen - og selv om familie og venner var gode til at tage noget, blev der alligevel en del tilbage, som jeg ikke fik brugt.

En af mine venner sagde, at hun syntes, jeg skulle sælge det, og det var da en idé. Jeg undersøgte hos Fødevareregionen, hvad der skulle til, for at jeg måtte sælge det, og fik en masse hjælp fra dem. Jeg har en aftale med Kafé Kolind om, at jeg benytter deres køkken i weekends, hvor de alligevel har lukket, og det er en aftale, jeg er meget glad for.

Skulle du alligevel være utryg ved mit produkt, er du velkommen til at returnere det til mig, og du vil så få dine penge tilbage.

Der er ikke noget industrialiseret over mine produkter. Langt de fleste råvarer kommer fra min egen have, hvor der ikke sprøjtes eller bruges kunstgødninger. Af hensyn til fødevaresikkerheden må jeg ikke sælge varer, der er syltet i mit private køkken, men derudover foregår det præcis, som om jeg stod derhjemme.

Du får altså et garanteret hjemmelavet produkt uden andre tilsætningsstoffer end det gammelkendte konserveringsmiddel Atamon og geleringsmidler, som også har været brugt i mange, mange år.

Jeg sylter stort set alt, hvad man traditionelt har syltet i en husholdning: Græskar, asier, agurker af forskellig art, grønne tomater, forskellige marmelader/syltetøjer samt geléer. Salget foregår hjemmefra, eller i Den gamle By i Århus, hvor vi i december har en bod med hjemmelavede juleting og syltede sager.